- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
439

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 4. Den Hængtes Familie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

439
Svend vedblev at tie. Medens han red bort, over-
vejede han det O ptrin, han denne Eftermiddag havde
oplevet, det v il sige det, som han havde iagttaget hos
Karen Kaas, hendes B lik, den blode, bcevende Vellyd i
hendes Stemme, Afskeden, alt, kort sagt, hvad der angik
hende, andet erindrede han ikke. Tanken herom fyldte
hans Bryst med Lykke. Han folte, at han maatte vinde
i den Kamp, der skulde begyndes, ikke blot ligeoverfor
Karen, men ligeoverfor Adelen. Det var maafle hans
Livs lykkeligste Time, endskjsndt T v iv l og Frygt stod ved
Siden af hans Haab; men Tvivlen tilintetgjor ikke vore
Nydelser, og Lykken i Besiddelsen ender undertiden, hvor
Frygt for Tabet ophorer. Oieblikket var Karens venlige
S m il, det forsikrede og forjoettede, dette Haandtryk, disse
blide Oines fortrolige Dvoelen, Fremtiden derimod var
Afmagt, Tilintetgjorelse, Skyer for den S ol, der varmede
hans Hjerte. Men Svend toenkte ikke paa Fremtiden.
„ V i maa bringe disse Smykker og Penge ud af
Fjendens Vold," sagde han til Ib , „hvad det saa end
koster, vi maa vove alt derfor, min kjcere Broder! ligesom
forrige Gang, vi maa toenke og overveie, derncest maa vi
bruge List og handle."
„D e t maa v i," svarede Ib . „O g naar vi saa bringe
dem tilbage — ?" tilfoiede han sporgende, med Blikket
ufravendt rettet paa Svend.
I dette Sporgsmaal laa storre Klogt, end Svend
hidtil havde anvendt i alle sine Betragtninger. Det
indeholdt T v iv l om, at han selv efter et lykkeligt Udfald
vilde vcere kommen et Skridt fremad mod sine Onskers
M aal.
„J a , D u har Ret, Vagtmester!" sagde han nred et
Suk, „naar vi have gjort det, saa have vi handlet, som
vi pleie, og raget Kastanier ud af Ilden for dem, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free