Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 4. Den Hængtes Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
Gange horte man i Ncerheden Lyd af Gaaende, uden at
det var muligt at skjelne, hvem det var; hver Gang det
skete, harvede Svend sin Stemme enten til Sporgsmaal
eller Svar, som om han onskede, at hans Roft skulde
blive hort.
,,-Jeg er ikke Mand for at begribe, hvad det er for
Mennesker, som fcerdes paa Veien iaften," ytrede Bonden.
„H er pleier ellers aldrig at komme Nogen paa denne T id
af Dognet."
„D e t er Folk, som skulle vcere med ved Begravelsen,"
svarede Ib .
Lidt efter saae man Lysene fra Soholm troenge
igjennem Morket. Veien blev bredere og forte fra
Skoven hen mod Broen, som gik over Soen. Da
Vognen noermede sig, blev den anraabt af en Rytter,
der stod Vagt foran Broen.
„D e t er mig, gode Hr. R ytter!" svarede Bonden,
„den lille Ole Ring, som kommer med Ligkisten til den
Hoengte."
„O g hvad er det for to Moend, D u har med D ig?"
spurgte Skildvagten.
„D e t er hans Broder og Fader."
„T o v lid t!" sagde Rytteren. „Jeg kan ikke lade
nogen Fremmed passere ind over Broen uden Vagt-
mesterens Tilladelse. Der kommer han selv, lad os hore,
hvad han bestemmer."
Vagtmesteren og to Ryttere viste sig. Den Ene bar
en toendt Lygte i Haanden.
„E r D u Capellanens Fader?" spurgte Vagtmesteren,
idet han lod Skinnet af Lygten falde hen over Svends
Ansigt.
„J a , strenge H erre!" svarede Svend rolig.
„D u seer mig noget ung ud dertil."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
