- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
472

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 6. Brudens Udstyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472
„D e ville ikke finde noget."
„Netop de samme Ord anvendte jeg forleden til
Generalen, da der var Tale om Eder, men mcerkvcerdigt
nok troede han mig for forste Gang ikke, siden et gam-
melt, stygt Fruentimmer, som jeg troer de kalde Kulsoen
her i Egnen, har fortalt ham, at den naadige Frue nylig
havde ladet Vovehalsen Svend Gjonge hente en stor Skat
fra Soholm, den I bragte med til G jorslo v."
Fru Elsebeth begreb Sandheden af alt, hvad Capi-
tainen sagde. D a han ncevnede Skatten, udstodte hun et
dybt og klagende Suk. Fra nu af ansaae hun sig fortabt.
„O g hvad raader I mig da til at gjore for at und-
gaa alle disse Ulykker?" spurgte hun ydmygt.
„Eder raader jeg intet," svarede Esner pathetisk, „det
er tvoertimod mig, som maa soge at finde paa Raad, mig.
Eders taknemlige Skyldner, der foler sig saa meget mere
forpligtet til at redde Eder, som jeg netop idag har en
lille Bon at gjore."
„E n B on?"
„Jeg har sendt Bud til Guldsmeden i Kjoge for al
bestille mig et Stykke S olvtoi til Udstyr for min Brud.
V il I , udtrykte Billede af min Moder! vel tillade, at jeg
laaner den yderst smagfulde Armstage, jeg saae i Eders
Vcerelse forleden Aften?"
Fru Elsebeth var ligesom forstenet over en saadan
Frcekhed. Alene hendes Oine vidnede om Liv og udsendte
Lyn, medens hun syntes at soge efter Svar. Derfor ved-
blev Esner:
„ I studser, naadige Frue! og begriber uden T v iv l
ikke, hvorledes det er muligt, at en Cavalleer i den Grad
kan forglemme sig, at han fordrer en Tjeneste betalt, men
det er Ligefremhedens Tid, hvori vi leve, og siden jeg
har vovet at begynde, maa det ogsaa vcere mig tilladt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free