Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 6. Brudens Udstyr - 7. Middel mod Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Capitainen syntes saa dybt rort ved Erindringen
herom, at han skjulte sine Dine med Haanden. D a han i
havde fattet sig noget, vedblev han: „H ar jeg ikke for
omtalt denne Lighed for Eder?"
„N e i!" svarede Rud.
„G odt, saa har jeg fo lt den saa meget oftere, man
taler heller ikke gjerne om flig t for ikke paany at oprive ! :
et halvt lcegt Saar. Og nu sporger jeg Eder, hvem af
os To misbruger vel sin M agt i dette Oieblik? — Men
Guds D o d !" raabte han og soer hen til Voeggen, „der
hcenger jo den lille Solvpibe til at sammenkalde Koblet ! t
med, som jeg saa lcenge og forgceves har onsket mig, og
hvilken Form, hvilket nydeligt Arbeide! Jeg maa absolut - i
have Magen til den, Junker Rud! I tillader vel, at jeg
laaner Piben for at vise den til Guldsmeden, naar han
kommer her imorgen. — Hvorledes, min Herre! I tier,
I betcenker Jer, I soger paany at kroenke den Vaaben-
lose. Vennen, der omslutter Eder med en celdre Broders
hele inderlige Omhed?"
Rud mumlede nogle Ord, som Esner formodenlig
antog for Samtykke, thi han loste Solvpiben fra Jagt-
tasken, stak den til sig og forlod Vcerelset med et Finger-
kys og en uefterlignelig gracios Hilsen.
7.
Middel mod Ulykken.
To Dage senere fandt et Familieraad Sted i det r i
lille Kammer, hvor Karen hidtil havde siddet indesluttet. ^ .
Samtalen angik naturligvis Capitainen, der samme Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
