Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 10. Fangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
„ D e t er nok ellers bedst, at D u snart kom m er her-
ned, lille I b ! ellers skrue de strenge H e rre r In g e rs smaa
F in g re a fla v e ."
F det samme rorte E s n e r igjen ved Ladestokken, et
n y t S k rig p a a fu lg te . D e n sk ik ke lig e K am p , som i dette
O ieb lik foregik hos Ib , m iste sig alene i hans heftige
Bevcegelser, han hcrvede sig op i K arm en og strakte Hoen-
derne ned m od E s n e r. In g e r saae op t il ham , hun
ncevnede hans N a v n , hendes bonlige S k rig paakaldte hans
H jcelp. H a n udstodte et fo rtv iv le t S k rig :
„ T o v lid t!" raab te han. „J e g kom m er, jeg kom m er!"
E fte r disse O rd forsvandt han fra G la m h u lle t.
B o d il feirede i dette O ie b lik den fuldstæ ndigste T riu m f;
hun havde ogsaa antaget en d e rtil svarende S tillin g . M e d
begge Hoender i S id e n , tilb ag eb o iet H oved og et freekt, hov-
m odigt U dtryk, der forogede hendes A nsigts M od bydelig hed,
saae hun sig om i Kredsen fo r at indhoste de beundrende
B likke, som R y tte rn e tilsendte hende. D a I b forsvandt
fra T a a rn e t, gik hun hen til In d g a n g e n a f Kjcelderen
og blev ftaaende der, som om hun ventede paa at m od-
tage ham . E t O ie b lik fu ld t a f F o rv e n tn in g og T avsh ed
herstede i G a a rd e n . L id t efter gik Kjcelderdoren op, og
Vagtm esteren miste sig paa T rin e t. H a n s Ankom st hilsedes
m ed et jublende F ryd estrig .
M e d e n s han gik op ad T ra p p e n , boiede Kulsoen sig
over m od ham og hviskede:
,/Jeg har lovet det, og D u seer, hvordan jeg holder
O rd . V il D u sige m ig, hvor D u h a r fo rv are t F ru en s
S k a t, saa stal jeg frelse baade D ig og In g e r ."
„J e g veed a f ingen S k a t a t sige," svarede I b , „m en
det v il jeg sige J e r, B o e l! at h vis jeg slipper levende
herfra, og det g jo r jeg nok, saa skal I kom m e til at huske
p aa denne D a g i Jeres D s d s s tu n d !"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
