Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 11. Dommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
lyttende efter det Skrig, der skulde tilkjendegive Ib s s
Fald.
D a I b kom ud paa det steile Kobbertag, der var 7
glat og fugtigt af den foregaaende Nats Rimfrost, stemte 9
han Foden fast mod den smalle Fuge, som Kobberet dan-
nede omkring Lugen, medens han med Haanden greb fat t
om en af de Jernkroge, der findes paa alle Kobbertage
og tjene til at fastgjore Tagtcekkerens Stige. I denne 2
skroekkelige S tillin g var det imidlertid um uligt at holde 2
fig loenge, en kold Sved bedcekkede hans furede Pande,
hans Ansigt var forfærdeligt blegt, dets Muskler skjcel-
vede som i Krampe. Rundt omkring ham var Afgrunden, ,1
Doden, over ham god Solen sine Straaler ned paa Taget,
ingen Sky viiste sig paa Himlen, Floien paa Taarnspiret t:
rokkede frem og tilbage med en pibende Lyd. Fra Stedet, ^
hvor han sad, udbredte sig den flade Egn i flere M iles tz
-
Omkreds. Mod Ost bag Skoven laa Havet roligt og g,
ubevægeligt, beskinnet af Solen, mod Syd og Nord d:
G jorslov og Soholm Skove, indhyllede i en blaalig ^
Taage, lcengere nede den store Mose, gjennem hvilken m
Tryggevcelde Aa slyngede sig som et vatret Solvbaand. .<
j
Bonderhytterne viiste sig i denne Afstand som smaa Jord- - rd
hoie, fra hvilke en lodret Rogsoile hist og her steg iveiret. i .p
Kirkeklokkerne ringede, det var Middag.
I b kastede et langt og dvoelende Affledsblik hen over 72
sine Omgivelser; det viiste ham Gaarden besat med Dra- 1 ,0
goner, som syntes at vente paa hans Fald. Han moerkede, 1 ^
2
1
hvorledes Krampen lidt efter lidt stivnede hans Haand, k ^
ined hvilken han holdt sig fast i Jernkrogen. Han begreb, 1
at det vilde voere umuligt at holde sig lcenge saaledes, og - ga
dog opdagede han intet andet Stottepunkt, ikke den ringeste t 2st
Ajoevnhed i Taget, som kunde forbedre hans S tilling. ?
Hans Hoved sank ned paa Brystet, han lukkede Oinene. ’ .2/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
