Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 13. Mellem Kammerater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
„M en som vi i Eftermiddag droge op igjennem Skoven
uden at tcenke paa andet end at finde det bedst mulige
Nattekvarteer, tiltaltes vi af en gammel Kjoelling, som
med Eder og hoitidelige Forsikringer fortalte, at Blod-
hunden Svend Gjonge laa skjult oppe i Skoven med alle
sine Mcend."
„G uds D o d !" raabte Esner, „har hun ogsaa bragt
Eder Budstab derom? T il mig har hun sendt samme
Bested, men jeg vilde ikke vove Mandskabets Liv i de
msrke Skove saa silde paa Dagen."
„D et er rimeligt, vi derimod havde intet bedre at
fordrive Tiden med og gave os til at gjennemssge
Skoven."
„H ar I fanget ham?" spurgte Esner ivrigt.
„Nei, endnu ikke. Svend Gjonge viser sig kun,
hvor man ikke venter ham. Men vi toenke paa at fort-
satte Jagten imorgen. Im idlertid er jeg bleven stilt fra
Resten af mit Mandstab og veed hverken ud eller ind i
disse Skove."
„H ar I Lyst, saa forsoge v i forenede denne Jagt
imorgen; det gamle Fruentimmer har lovet at stikke mig
Bud, saa snart hun faaer Gjongernes Spor opdaget.
Toenk paa, det gjcelder en Belonning af hundrede gode
Solvdalere for Den, der griber ham."
„J a , og saa regne v i endda ikke ZEren for noget,"
tilfoiede Svend smilende.
„N aturligvis! — Behag at lade Eders Mandskab
marschere ind over Broen. V i skulle da bringe Eder,
hvad vore gnieragtige Voerter have ladet os tilbage.
Im idlertid lader jeg nogle af mine Ryttere stige tilhest
for at opsoge Resten af Eders Mandskab."
„Jeg takker Eder, men det behoves ikke. En Skov-
hugger, som vi modte oppe i Huulveien, fortalte, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
