Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 16. Hønsedrengens Bedrift - 17. Svends Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
ved Broen, der havde fludt paa Palle, og som derefter
ilede ned i Hvoelvingen for at befri de Fangne. M an
saae G lim t af Lys fare forbi Vinduerne oppe i Værel-
serne og herte Tilraab og Befalinger.
I b agtede paa intet, han blev holdende i Maane-
lyset, ubevægelig og frygtlos, medens han hviskede Vennen
i Drengens Ore.
Pludseligt sank Palles Arme fra Ib s Hals, hans
Hoved bolede sig ned mod Brystet.
„A a — min Trom pet!" hviskede han ncesten lydlost.
— „Vagtm ester––––-!"
Han udstodte en hoes Rallen, derefter sank han t il-
bage, hans Lemmer bleve stive og kolde. I b bar et Lig
i sine Arme. Endnu nogle Oieblikke blev han holdende,
tavs og ubevægelig, derpaa bolede han sig ud over
Hesten, lod Drengen synke ned bag en Busk, tog sin
Hue af, idet han gjorde Korsets Tegn over ham, og jog
ind i Skoven ester sine Kammerater.
17.
Svends Rejse.
Efterhaanden som Svend drog frem, ophorte den
tavse Aarvaagenhed, hvormed Gjongerne begyndte Reisen.
Disse morke Skove havde bestandig voeret dem et Fristed,
som dyrekjobte Erfaringer gjorde Fjenden utilboielig til at
betroede. Endnu mere maatte dette voere Tilfoeldet paa
denne Tid af Tognet, der foruden de ovrige Farer lod
enhver Fremmed forstile Veien. Flere Gange blev Fru
Elsebeth greben af en heftig Skroek ved at hore Stemmer
i Noerheden og Moend ncerme sig med tunge Skridt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
