- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
589

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 17. Svends Reise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ledning dertil, hun troede ikke heller paa varmere P u ls-
slag end dem, der bevoegede hendes eget Hjerte.
Dagen viiste sig som Morgenen havde spaaet, taaget
og regnfuld. Solen kom frem i enkelte Mellemrum som
en stor, blodrod Skive uden Lys og Varme. Fru Elsebeth
befandt sig scerdeles utilpas under Indflydelse af dette
barske Veir. Tillykke blev Reisen fortsat, uden at der
viiste sig noget Spor til Fjenden, smaa Hobe af Gjonger
kom tilsyne og forsvandt igjen, efter at have vexlet nogle
Ord med Svend.
Ib red bagest i Toget, tavs og alvorlig. Palles
Skjoebne havde gjort et dybt Indtryk paa ham. Medens
de gjorde Holdt ved Middagstid i et ensomt liggende
Bondehuus, kom han ind i Stuen. Hans Hoved var om-
viklet med et Kloede, der viiste sig, idet han tog Huen af.
„M en Vagtmester!" udbrod Fruen; „hvad fattes I ,
er I saaret?"
„Ubetydeligt!" svarede Ib , „en af Tyskerne kom bag
paa mig, mens v i floges inat, den salig Mand saae mig
beskæftiget med to af hans Kammerater og troede at burde
ile dem til Hjcelp."
„S a lig !" gjentog Karen, „hvorfor kalder I ham
saaledes?"
„Fordi han er dod!" svarede Ib .
Medens Selskabet spiste og hvilede sig, bragte Gjon-
gerne friste Heste, derefter blev Reisen fortsat, ind til Morket
begyndte. Kirkeklokkerne ringede til Solnedgang, da Svend
boiede fra Landeveien ind i et Krat, hoorigjennem Fodstien
slyngede sig, saa smal, at Rytterne maatte ride fremad
En for En. Krattet tiltog efterhaanden i Udstroekning og
Hoide og afvexlede med Risboge og en ung Skov af tynde
og forkroblede Egespirer, omgivet af et hoit Jordgjcerde.
Indenfor dette laa en Hytte, hvis Straatag naaede lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free