Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I n d l e d n i n g .
Dondagen den 15de November 1863 dode Kong
Frederik paa Lyksborg Slot. Han var den Syvende af
sit Navn, den Sidste af sin Stamme, men den Forste,
der ret havde forstaaet det Folk, han herskede over.
Mamgden ncerede i Begyndelsen ikke nogen scerdeles
Tillid eller Forventning til hans Klogt og Evner.
Ualmindeligt begavet var han maaske ikke heller, men,
moerkvorrdigt nok, blev det alligevel just hans Lod, at
rette og made Bod paa mange af de Misgreb hans
klogtige Forgoengere havde begaaet. Fleertallet af den
oldenborgske Stammes Regenter have kun havt Fodselens,
Testamentets, altsaa Tilfoeldets Gunst, at takke for deres
Plads paa Tronen, de forstade ikke at sikkre sig en bedre
Ret, de frugtede og bekæmpede Oppositionen, Frederik
den Syvende tilsmilede den: Lad os fslges ad, og se at
komme tilrette med hinanden, sagde han til dens Fsrere,
og saa fulgtes de, Konge og Folk, Side ved Side, Haand
i Haand, en Fader, omgiven af en trofast Familie, paa
samme Tid som det ovrige Europas Herskere omgave sig
for deres Folk med Standser og Bajonetter. Jeg vil
ligesom I , sagde han. Eders Kjoerlighed skal vcere mim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>