- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
11

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tung var ikke deuue Aften, og udenfor var det morkt,
ingen Stjerne, intet Lys, intet Haab paa Himlen, og
jeg saae det nok, I kvalte Eders Taarer, da I bede mig
det sidste Farvel, da Mikkel stod med Haanden paa Huen
og spurgte, om der saa var mere tilbage. Hvormeget
fortalte ikke disse Dine, dette lange, dvcelende, sidste
Haandtryk! Ikke engang et Onske vovede I at frem-
stamme om at medes igjen, der laa saamegen grusom
Smerte i Muligheden af, at dette Onske kunde blive
skuffet, at I tav, og vi reiste vor Vei. Paa Jernbanen
var der ogsaa stille, det var, som om der drog et Ligtog
bort med de pibende og stormende Vogne. I 1848 droge
vi den samme Vei ud af Byen, da gik det i Takt efter
en brusende Musik, og hvad saadan en Smule Musik
gjer for en Virkning paa Gemyt og Stemning, det
synes man ikke at have noget Begreb om herovre, siden
vi hore den saa sjeldent. I 1848 bleve vi modtagne
ude paa Jernbanen af Kongen, den gamle, den dode
Konge. Han gik omkring imellem vore Roekker, nikkede
til den Ene og sagde nogle venlige Ord til den Anden,
og dengang vi skulde bruse bort, hoevede han sin Rost,
hans Oine vare vaade, medens han tog Huen af, og
sagde: Farvel, Born! toenk paa mig, og Vorherre holde
sin Haand over Jer alle sammen! Det er den Sort
Taler, som Hjertet konciperer, og som derfor gaa til
Hjertet. Siden jeg nu engang er kommen til at omtale
saa ophoiede Personligheder, kan det maaske gaa an at
tilfoie, at vor nuvoerende Konges Ophold herovre i
Dannevirke har gjort et soerdeles heldigt Indtryk paa
soldaten. Han forlod Byen midt om Vinteren, for at
hilse paa os, medens de loengtes efter at byde ham et
gloedeligt Nytaar i Hjemmet. Hans Optroeden var i hoi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free