- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
45

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45
aandsfravoerende Udtryk i hans Ansigt forandredes ikke,
det lod til at han opfangede Lyden, uden tillige at be-
gribe Meningen.
Til Bondernes Gilder eller Dans gik han kun nsdig,
han holdt derimod meget af at staa udenfor Stuen og
se igjennem Vinduerne, hvad der foregik indenfor. Var
han alene, eller drev han omkring paa Heden, og man
ubemcerket kunde liste sig noermere, hsrte man ham uaf-
brudt gaa og tale; der underholdt han sig med enhver
Gjenstand, med Faarene, med Boekken, som rislede igjen-
nem Lyngen. Det var som om den dybe Ensomhed, de
store Ideers Moder, ogsaa vakte et slumrende Begreb
hos ham, denne stakkels Ubekjendte, der bestandig ved-
blev at fole sig fremmed blandt sine Omgivelser. Saa
gik han omkring og foegtede med sin Stav i Luften, stak
og huggede efter Planter og Buske, sang og jublede. I
disse Oieblikke fik hans Ansigt mere Udtryk, hans Oine
straalede, der var et forunderligt, godlidende Proeg ud-
bredt over hans hele Voesen. En Fremmed vilde have
antaget ham for vanvittig, som han lob omkring derude,
foegtende med sin Koep, udstodende afbrudte Ord, eller en
vild, soelsom Sang, barhovedet og barbenet, kloedt i et
Par afstumpede Beenkloeder og en linned Kofte, hvis
mange Lapper havde alle mulige Farver.
Undertiden kaldte han sig selv for Jeppe Tosse.
Han var, som sagt, uendelig godmodig og tjenstagtig i
det, hvormed han var istand til at hjcelpe, og lod ikke
til at bekymre sig om de Andres Spot. Det eneste, der
bragte ham i Harnisk, var naar han saae Nogen lide,
Mennesker eller Dyr. Det mindste Jnsect var Gjenstand
for hans Omhu og Pleie, naar han saae det i Nod.
Kun een Gang svede hans Omgivelsers Drilleri en usoed-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free