- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
54

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54
Sneen bredte et toet Lagen paa Veie og Marker, derover
bevoegede det store Sorgetog sig, med sammenrullede
Faner, harmfulde og modfaldne Aasyn, som Natten og
Morket skjulte; ingen Musik, ingen Sang lod fra disse
mange Roekker, de snege sig fremad, tyst og stille, som
om de gik fra en flet Gjerning
Det Aar 1864 vil mindes loenge, det staaer skrevet
paa mange Grave, det er Titlen paa en Bog, fuld af
bedragne Haab og Ydmygelser.
De ubanede Veie, Morket og Snefoget bragte For-
virring og Uorden i alt. Naar en Soldat engang blev
skilt fra sin Afdeling, var det umuligt at finde den igjen.
En af de Forste, det hoendtes med, var Jeppe, han faldt
og blev troengt ned i en Veigrsft. Her sad han, raad-
vild og modlos, og saae sig om. Ingen brod sig om
ham. Lidt efter kom et Regiment Dragoner, og troengte
ham over paa den anden Side af Groften. Han sogte
Lee bag en Busk, og blev siddende der, boiet og sammen-
kroben, med Hovedet flottet i begge Hoender.
Sad han og toenkte, eller sov han i denne ubevæge-
lige Stilling? det er vanskeligt at sige. Flere Timer
forlob, henimod Morgenstunden blev han voekket af Skud
og Hornsignaler. Lidt efter kom en herrelos Dragonhest
ind over Diget, den stonnede og pustede, og lod til at
veere saaret. Da Jeppe saae Hesten, gik han hen til
den; hvor ringe hans Evner end vare, havde de altid
slaaet til for at hjoelpe dem, der vare i Nod.
Dig er der nok heller Ingen, som vil kjendes ved,
sagde han. Saa lad os folges ad.
Han spcendte Sadlen af og lagde den over sit Hoved,
derefter tog han Tommen, og saa droge de fremad, han
og Hesten, langsomt og varligt, medens Jeppe bestandig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free