Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Hvor er Du saaret? spurgte han en stakkels Mand,
som kom hinkende og stonnende mellem Armene paa to
Opsamlere.
Foran Nummer fem.
Aa Snak! jeg sporger, hvor Du er saaret?
Under Mollen! forklarede Soldaten.
For Djoevelen! Hvor er Du skudt? raabte Lcegen.
I min hoire Axel, sagde Soldaten, som forst nu
rigtig forstod ham.
Opad Diget, noget tilbage, ligger En, over hvem
Leegen, trods hans Redebonhed til at hjcelpe, ikke mere
formaaer noget. Gevceret staaer med Bajonetten stukket
i Jorden ved hans Side, det gjorde Kammeraterne i
Eftermiddag, for at betegne de Sogende Stedet, da
Hornblæseren kaldte dem derfra; Maanen skinner ned
paa ham, det Udtryk af Fred og ophoiet Ro, som hviler
over hans blege Ansigt i dette Oieblik, har Livet aldrig
voeret istand til at give ham, hans Hoved er sunket ned
mod den ene Skulder som af Trcethed, hans Oine luk-
kede, og han har foldet sine Hcender over Brystet. I
Middags boede der Sm il og Lykke i dette Ansigt og paa
disse blege Lceber, iaften, for lidt siden, lod der en Klage
fra dem, og til allersidst et Ord, et Navn, et Suk, efter
ham eller hende, den Ubekjendte, som sidder og venter
og loenges, der hvor han kom fra, og stirrer ud af Ruden
om Aftenen i Skumringen, til hun faaer Taarer i Oinene;
thi der er altid et eller andet dyrebart Voesen, for hvem
vi gjemme en skjult og tillukket Plads i vort Hjerte, en
lille, ubegreben Vraa, hvortil aldrig Verden faaer Lov
at trcenge, en Hustru eller en Trolovet, som vi paakalde
i Smerten og Lidelsen, uden egentlig ret at vide, at
Gud dolger sig bag dette Navn, ligesom Katholiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>