- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
94

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
Stor overalt, en tilsyneladende Forvirring, som Ingen
veed at finde Rede i, uden en lille, graahaaret Mand i
Officeersuniform, som fcerdes dernede ved Dag og ved
Nat. Det er Magazinforvalteren. Det er ham, der er
Generalen for det hele.
Ovre under Skoven ligger der en aaben Mark
langs med Stranden, der har Vognparken sin Plads.
I Vinter var der en Smule koldt paa dette Sted, naar
Sneen og Stormen kom ind fra det aabne Hav, Hestene
stode og rystede af Kulde i de lange Noetter, Kusken laa
gravet ned under Halmen i Vognen. Da Foraaret og
de lyse Ncetter kom, blev der bygget Barakker til dem,
saa kom Hestene i Huus om Natten, og under deres
Krybber var der dannet et lille Rum, smalt og aflangt
som en Ligkiste, til Kuskene. Fra den Tid havde de
ingen Nod, det var et sandt Herreliv imod det tidligere.
I disse Dage have vi havt en Smule Forhor her-
nede ved Parken, sagde den gamle Sergeant, det er
bestandig ham, som fortceller; der har staaet i D ags-
befalingen, at en Afdeling Mgtbonder skulde folge med
os over til Skandserne, for at Vognene kunde voere mere
i Ncerheden, naar Nogen kom til Skade. Det kneb at
faae dem med, de Kegler. I Forstningen klagede de
over Kulden, men efterhaanden som Pikkelhuerne rykkede
os noermere paa Livet, blev det dem for varmt, man
kunde aldrig gjore dem det rigtigt tilpas. De tilsagte
Gaardmandskuske fra Als voegrede sig tilsidst reent ud
ved at folge med derover. De vrovlede om, at de vare
komne for at kjore og ikke for at vende hjem igjen med
en Granat i Livet, og der var forsaavidt noget i det;
Kuglerne er blinde, veed De, og gaa ikke engang afveien
for ZEgtkuskene, efter hvad jeg har bemcerket. Men saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free