Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zordef cerd.
^dag ringer Kirkeklokken til Lig, taften kimer den
til Paaskefesten og imorgen til Kirkegang. Det er den
samme Strube, der synger for Sorg og Lykke. Oppe
paa Banken reiser den gamle Kirke sit Hoved over Byens
lave Huse, nu er den pyntet og feiet, for fjorten Dage
siden var den fyldt med Halm og Soldater. Inde i
Kirkestolene laa de og sov med Tornystrene under Ho-
vedet, og paa Altargulvet, og over de gamle Borg-
mestres og Byfogders Ligstene strakte de sig, snakkede
og stoppede Stromper og fortalte Historier. Livet over
Doden, det er som det skal voere. Hele Gulvet var
fyldt med Halm, indtil en Alens Hvide. Kom saa
Sovetiden, sogte Enhver sig den Kammerat og den lille
Deel af Leiet, som han foretrak meest, og borede sig
derefter ned i Halmen, som han stod og gik. Sengen
var altid fcerdig. Den Anden dcekkede enhver Aabning
til efter ham, og saaledes hjalpes de ad, indtil den
Sidste. Seet fra et Hjorne, under Belysning af den
store Lygte, som i Privatbygninger pleiede at hoenge ned
fra Loftet, og som de bade saa mindeligt om at faae
Lov til at tage med ind i Sovesalen, trods Farerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
