Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
To Gange havde de nu sagt det samme, dermed var
Sporgsmaalet afgjort og Oldenberg tilfreds.
Drengen, som iagttog Faderen, laa langs hen ad
Bordet, med den ene Haand under Kinden, det lyse Haar
faldt ham ned over Oinene, den anden Haand holdt han
bag paa Ryggen, og bevoegede den bestandig hen i Ret-
ning af Vinduet. I Vinduet stod et Olglas, og i dette
en Mcengde smaa Stoenger, indsvobte i Papir. Det var
Skillet paa Madam Oldenbergs Handel, den omtalte
Stanglakrits.
Pludselig blev den andoegtige Stilhed i Stuen af-
brudt, idet Drengen med Stovlen udstedte et voeldigt
Skrig. Han havde allerede loenge iagttaget de temmelig
mistænkelige Bevægelser Broderen gjorde med Haanden
efter Olglasset, men han tav stille, lod som han Ingen-
ting saae, og blev ved at staa og floite eller synge. Nu
var Oieblikket kommen.
Fatter! Fatter! skreg han, Anton stjoeler Stang-
lakrits !
Oldenberg saae op. Forbrydelsen lod sig ikke noegte,
Drengen holdt endnu Lakritset i Haanden, Vagtmesteren
gav ham et voeldigt Orefigen, men overlod forresten til
Synderen selv at uddrage Moralen af denne Loerdom,
thi han sagde intet, og hengav sig strax igjen til de
afbrudte, dybsindige Betragtninger.
Drengen hylede, Madam Oldenberg stod og strsg
ude i Kjokkenet, hendes rode Ansigt viste sig i Doren.
Den anden Dreng floitede og borstede paa Stovlen af
alle Livsens Kroefter.
Da Vagtmesteren endelig var bleven foerdig med
sine Forskninger, stod han op, pakkede Kortene sammen
og kloedte sig paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>