- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
123

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
paa. Endnu var der ikke falden nogen Granat i selve
Byen, vi ventede heller ingen, vort Held, trods de sidste
Dages uophorlige Beskydning mod Skandserne, havde
gjort os trygge.
Da saae en Officeer, som stod paa Mollebatteriet
bag Slottet, at Kanonerne fra et af Broagerbatterierne
havde forandret deres Retning, og pegede ind mod
Sonderborg. Strax efter aabnede de deres Ild mod os.
Da var Klokken lidt over fire, og fra den Tid fulgte
Skud paa Skud. Sonderborg Slot blev forst truffet,
langs med Fjorden dryssede Tagstenene ned fra Husene,
det gjaldt endnu kun Tagene. Forvirringen og Larmen
i Gaderne blev bestandig storre. Borgerne kom frem i
deres Huusdore, og stirrede op i Luften med blege og
omgstelige Aasyn, men i Luften skjelner man ikke Gra-
naterne om Dagen. Smaa Grupper samledes hist og her,
groed og vred Hoenderne. I de snevre Gader, ncermest ved
Stranden, flyttede de ud. Koner lob bort med Senge-
l dyner over Hovedet, Arbeidsmcend bare deres smaa Born,
indsvobte i Doekkener. To Drenge forte en gammel,
l pukkelrygget Kone bort fra et brcendende Huus. Hun
havde pyntet sig i sine bedste Kloeder, hun grced ligesom
Drengene, idet de flottede hende, hver i sin Arm. Da
! hun^ kom udenfor Huset, stod hun stille, vendte sig tilbage,
r og strakte begge Arme iveiret. Hvad skulde det betyde?
? Lyste hun Velsignelse over Stedet, eller bod hun Farvel
l til den Plet, der saalomge havde indesluttet hendes Haab,
t hendes Skuffelser? Ingen veed det, hun grced blot, det
i saae vi, Taarerne trillede ned over hendes indfaldne og
i rynkede Kinder. Da de naaede til Hjornet, kom en
) Granat pibende, den flog alle Tagsteen ned af Huset
MM

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free