Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Preusserne vedbleve den Dag gjentagne Gange at skyde
i samme Retning. Jarbcek var gaaet ind i Apothekerens
Forstue. Kun een Mand blev staaende midt paa Pladsen.
Det var Jakob Oldenberg. Han havde knappet sin lange,
blaa Frakke om sig, og skottede sig til sin Sabel, rank
og freidig, som om han og Granaterne ikke havde det
mindste at gjore med hverandre.
Vagtmester gjorde vist bedst i at komme herind i
Doren, sagde Jarbcek, her staaer I nok saa sikkert, og
det lider Tjenesten da Ingenting ved.
En Gendarm maa ikke frygte, svarede Oldenberg,
og blev staaende.
Lidt efter kom en Skare flygtende Mcend og Kvin-
der op fra Havsiden. Vagtmesteren kjendte dem Alle,
det var hans Naboer og Gjenboer, som Granaterne
havde fordrevet. De flcebte afsted med deres Mobler
og Eiendele.
Hvordan gaaer det Jer dernede? spurgte han.
Aa, Gud Fader i Himmerig bevare os! skreg en
gammel Kone, og slog sine Hcender sammen, hele Gaden
nede hos Jeres staaer i een Ild, den ene Granat flaaer
ned efter den anden, og alle de Mennesker og smaa Born
jamre sig, saa det er en Ank at hore paa.
Jarbcek stak Hovedet ud af Gadedoren, og lyttede
efter det, Konen fortalte.
Fcetter kan gjerne gaa lidt derned, sagde han. Det
kan jo ikke staa saa lcenge paa, og jeg bliver her, og
holder god Vagt imedens.
En Gendarm maa ikke forlade sin Post, svarede
Oldenberg, og han blev ved at gaa frem og tilbage paa
Pladsen, med Sablen under Armen og lyttede ned mod
Havbogaden, medens Rynkerne imellem hans Oienbryn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>