Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, hvad kommer Soldaten mig ved? sagde Olden-
berg, har Du ikke modt et hoit, svcert Fruentimmer, med
en lille Tos paa Armen? Husk Dig rigtig om.
Nei, jeg har ikke modt noget Fruentimmer, sva-
rede Driveren. Medforlov! hvor skal Han ellers hen
saa tidligt?
Efter Gjordemoderen, svarede Oldenberg, og red
sin Vei.
En Karl i en Vadmels Frakke, med en blaa S o l-
daterhue, gjentog han for sig selv, og smilede i stor
Tilfredshed, og han gik ad Jels til, det er deiligt! han
lober jo lige i Kloerne paa mig. Nu kunde jeg nok
onske, at have gamle Dreves her som Tilskuer ved For-
retningen, for nu er det hele afgjort i en Snub. Jeg
griber Arrestanten, og imens sidder Dreves i sin Kavai
og kjorer Fanden i Vold, op ad Skagen til. Det er
der ogsaa Raison i.
Hesteprangeren Mads Lysholdts Gaard laa eenligt
paa en aaben Mark, udenfor Jels; lidt loengere mod
Nord er der et lille Huus, og bag dette begynder Sko-
ven. Oldenberg steg af bag Havegjoerdet, saae sig for-
sigtigt om, for han aabnede Porten og trak Hesten ind
i Gaarden. Mads Lysholdt stod oppe paa Vandtruget,
ved Bronden, med et Par store Troeskostovler paa Fod-
derne, og en rod, strikket Hue med en Dusk i, paa Ho-
vedet. I hans gronne Vest havde han syet et Par
uldne AErmer, det var lige saa godt som en Troie,
hans Ansigt var solbromdt og havde et Troek omkring
Munden, som om han altid lo. Han havde en stor
Kjorepisk i Haanden, som han stod og knaldede med,
medens en Karl trak en gammel Hest frem og tilbage
foran ham. Da han saae Oldenberg holde stille i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>