Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Jo nok! sagde Oldenberg, nu synger De!
Nei, jeg kan ikke sandse noget iaften, svarede Dre-
ves. Punschen er for stcerk, den lober mig i Hovedet.
Han skoggerlo, medens han flog i Bordet, hans Ansigt
var bleven kobberrodt, han befandt sig oiensynlig under
Indflydelsen af en dygtig Ruus. Oldenberg derimod
saae ganske alvorlig ud, han flcenkede for sin Ven og
klinkede med ham, indtil Dreves paa engang flod Glasset
bort fra sig.
Nu kan jeg ikke mere, mumlede han, Vagtmesteren
maa have kommet noget Djcevelflab i den Punsch. Hele
Stuen galopperer rundt med mig.
Efter disse Ord lagde han begge Arme op paa
Bordet og lod Hovedet synke ned paa dem. Strax efter
tilkjendegav et dybt og langtrukkent Aandedrag, at Dre-
ves var falden i Sovn. Oldenbergs Dine veg ikke fra
ham. Nu smilede han, sang og ruskede i Dreves, men
Sergeanten sov uafbrudt. Han blev endnu siddende en
Stund, derpaa reiste han sig.
Dennegang har jeg nok vundet Spillet, hviskede han.
Nu afsted, op til Abelhede, efter min Gavtyv.
Han trak sin store Rytterkappe paa, gik over i
Stalden og steg tilhest. Vinduet til Gjoestevoerelset stod
aabent, idet Vagtmesteren red forbi, holdt han stille og
saae ind. Dreves sad endnu ved Bordet i samme S til-
ling som for.
Han er jo doddrukken og sover saa haardt som den
Dode, sagde Vagtmesteren, og gav Hesten af Sporerne.
Ja, Gud sover jeg! svarede Dreves, idet han plud-
selig aabnede forst del ene, saa det andet Oie, hcevede
Hovedet og saae sig forsigtig om til alle Sider.
Det lod til at ethvert Spor af Rusen pludselig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>