Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
til Lieutenanten, han sagde ogsaa nei; men Drengen
vidste nok, hvordan jeg laa og loengtes. Jeg brod mig
aldrig om andet i Verden, end den Dreng; han kunde
ikke blive, saa lob han hjem. Aa Herregud! maa jeg
bare beholde ham i otte Dage, saa skal det nok vcere
forbi med mig, saa skal I faae ham igjen, — bare i
otte Dage! gjentog hun, og strakte sin rystende Haand
ud efter Vagtmesterens Kappe.
Dreves saae hen paa Oldenberg, som stod og stak
i Groestorven med sin Sabelskede. Hvad siger De, Vagt-
mester? spurgte han.
Jeg siger, at en brav Karl stal toenke paa sin Pligt
og lade alt andet fare.
Ja, for Satan! raabte Dreves, som ikke vilde lade
sig moerke med, hvor bevoeget han var, det kalder jeg kun
en daarlig Moder, der lokker sin Son bort fra Pligt og
ZEre, fordi hun sidder og leenges en Smule ester ham.
Har I en Son? spurgte Malene.
Jeg! gjentog Dreves forundret, ikke saadan rigtig,
jeg har ikke engang en Kone.
Saa lad os blive med at tale om det, til den Tid
kommer, sagde hun barskt. M in Dreng er for godt loert
til at glemme sin Pligt, han toenkte blot paa mig, og
han er her ikke mere, jeg siger Jer, han er gaaet sin
Vei igjen.
Tor I svcrrge paa det? spurgte Oldenberg.
Det vil jeg gjore min Saligheds Ed paa, svarede
hun hoest, vil I saa lade mig i Fred?
Jeg vil sige Jer noget, Malene, sagde Oldenberg,
Doden har gjort Jeres Loeber blaa, I skulde ikke gaa ud
af Verden med en Logn paa dem. Lad os nu komme
indenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
