Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
paa hans Frakke, en ydmyg Hilsen, som gamle Folk
endnu bruge derovre. Dreves smilede, idet han lagde
sin Haand paa hendes Skulder og hviskede:
Otte Dage, — ikke mere, — horer I? bliver han
over den Tid, skal jeg komme tilbage og ringe for Jeres
Orer.
Om otte Dage har jeg hort Himmeriges Klokker
ringe, svarede hun, med Loeber der skjoelvede af Graad
og af en ubeskrivelig Lykke. Han skal nok komme. —
I kan stole paa det.
Idet Dreves forlod hende, lagde han to Mark paa
Bordet, nikkede og gik uden at sige mere.
Han var der sku ikke! raabte han til Oldenberg, da
han kom udenfor.
Saa skal De se, han flipper fra os, svarede Vagt-
mesteren.
Det lader til det, sagde Dreves.
Havde De bare ladet mig handle paa egen Haand,
uden at krydse min Vei, skulde jeg nok have bragt Knoegten
tilbage. Jeg vil lade Dem vide, min gode Sergeant
Dreves, det er Deres Skyld, han narrer mig.
Jeg tor ikke sige Dem imod, sagde Dreves beskeden.
Samme Aften forlod han og Vagtmesteren Kroen.
Josisen fik Ret: De bragte ikke den Undvegne med.
Den Mandag Morgen Regimentet skulde drage ud
i Skandserne ved Mysunde, gik Dreves igjennem Roekken
og kastede et monstrende Blik paa sin Afdeling. Han
standsede foran en Soldat, smilede og sagde halvhoit
til ham:
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
