Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
fik Leilighed til at iagttage den fortrinlige Holdning,
hvormed den Fremmede sad tilhest.
Her har De os, sagde Claus, da han kom ind, og
purrede med begge Hcender i sit graa og tcetkrollede Haar.
Nu kan vi gjerne blive her, hvis vi maa, til Klokken
ringer S ol ned, saa tager jeg over til Prcestens og
holder Fattigkommission, imens sidder min Gudssn og
snakker Krig med Dem og Obersten, til jeg kommer igjen
og henter ham. De kan maaske ogsaa saae ham til at
synge lidt, hvis De beder rigtigt kjont derom. Han kan
en overmaade rar en om de sorte Brandfolk, eller den
anden. Du synger for mig hver Dag, hvordan er det nu
den gaaer? Aa! lad os os blot faae et lille Vers. —
Du vil ikke, saa kan jeg sku selv. Nu skal De hore.
Derefter sang Claus Prytz, staaende midt paa Gul-
vet, i sin Faareskinds Kappe, Kaskjeten i den ene Haand,
Piben i den anden, og med en klar og stingrende Stemme:
„Det var disse unge Mennesker,
De bad Brcestruv om Forlov,
Om de maatte blive Svensker,
For de syntes det var Sjouv.
Broes’trup svarede dem da:
Der blier inte no’et a’."
Oberstens Komme afbrod Sangen, just som Claus
trak Veiret til nceste Vers.
I de folgende fjorten Dage aflagde Herremanden
og Beboerne paa Karensdal hinanden hyppige Besog.
Adelgunde, Obersten og den fremmede Officeer rede ud
sammen og besaae Egnen. Claus tog sjeldent med, han
holdt mere af at kjore. I disse to Uger levede Adel-
gunde et rigere Liv end nogensinde for, opfyldt af de
Indtryk, som enhver Dag fornyede, udfoldede hun alle sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>