- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
186

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186
Det er et smukt Hoved den har, og saa kulsort.
Han boerer Sorg for sin Formand, sage Claus.
Hvor det ellers er venligt af Dem, at se ind til mig
idag. Jeg sad just og loengtes efter dem derovre.
De er altsaa flet ikke mere vred paa mig? sagde
hun og greb hans Haand.
Vred! gjentog den Gamle. Du gode Gud! hvorfor
skulde jeg vel vcere vred?
Og Daniel ikke heller, vedblev hun. Jeg har holdt
af ham, og vil altid holde af ham, som en trofast
Soster, men jeg er bleven forvomt og forkjoelet i mit
Hjem, jeg er maaske mere fordringsfuld end jeg har
Ret til at voere. Det er en Feil, jeg veed det nok,
men jeg har nu engang denne Feil, hvad skal man sige
til det? Han og jeg vilde dog ikke have passet for
hinanden.
Det troer jeg ikke heller, svarede Claus, med et
polisk Sm il. Derfor kan Enhver af dem jo voere god
for sig. Jeg sagde ham det strax. Den, vor lille Frsken
skal synes om, maa ogsaa voere hoiere paa Straa, en
Mand af Familien Von, en Karl, som har loert at svoerme
og gaa i Aftendug og Maaneskin. Ikke sandt?
Tys! ikke videre, sagde Adelgunde og saae sig om.
Hvorfor? der er jo ikke noget ondt i det. Det maa
voere en Mand, som —
Ikke et Ord mere, jeg beder Dem! hviskede hun hur-
tig, og lagde sin Haand paa hans Arm. I det samme
gik Doren op, den fremmede Officeer traadte ind.
Claus betragtede Adelgunde med et nysgjerrigt og
frittende Blik, han bemoerkede den dybe Rodme, der
overfoer hendes Kinder, han saae hen til Officeren, som
ikke lod til at ane det ringeste. Under den fslgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free