- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
188

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
foengsle Enhver. Der laa i hendes Hilsen og i det
Sm il, som ledsagede den, noget ubeskriveligt indtagende;
aldrig havde hendes store og talende Dine besiddet storre
Skjonhed, aldrig havde hun misbrugt den mindre. Hun
havde heller ikke nogensinde for viist sig saa lidt frem-
trædende, eller saa redebon til at boie sin Villie og sine
Anskuelser for Andres, og det er dog derpaa den rette
Tact beroer.
Man spiste ved Daglyset. Udenfor skinnede Solen;
Kastanietrceerne og Bogegrupperne paa den anden Side
Groespladsen havde allerede pyntet sig i Foraarets lyse-
gronne Farve. Spurvene kvidrede i Tjornehoekken. Claus
Prytz fortalte Historier og lo selv ad dem, dertil var han
idag ualmindelig opmcerksom paa at forsyne sin Gudsons
Glas, drak med ham og skoenkede paany. Oberstens
Ansigt fremstillede et uafbrudt Sm il. Adelgunde var
tavs, hun sad og lyttede. Der var udbredt noget vist
hoitideligt, noget anelsesfuldt over hendes blege og
interessante Aasyn. Af og til farvede en svag Rodme
hendes Kinder, det skete hvergang den unge Officeer
rettede sit Blik mod hende, og det gjorde han idag hyp-
pigere og med et inderligere Udtryk end ellers.
Til Kagen gav Obersten Champagne og udbragte i
smukke og velvalgte Ord en Hilsen og et Onske for vore
tapre Soldater. Mcerkvcerdigt nok, var det Claus Prytz
og ikke Officeren, som takkede herfor. Fra nu af var
ZEmnet for Samtalen givet, den gjaldt Krigen og dens
sorgelige Omskiftelser. Obersten var misfornoiet med
saare meget, med Befalingsmandene, med Hcerens Ind-
deling og Opstilling, det faldt nu i hans Fag, det maatte
han forstaa sig paa. I Modscetning til det nye priste
han sin Tid, hvori alt var langt bedre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free