Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Ansigt var bleven blegere end soedvanligt, han sad og
trak sit stive Halsbind op under Hagen, Rynkerne om-
kring hans Loeber bleve dybere og skarpere under den
sidste Forklaring. Derpaa tav han i nogle Oieblikke,
og Samtalen gik omsider aldeles istaa.
Adelgunde sad endnu paa sin Plads ved Bordet,
foroverboiet og tavs, hun smuldrede nogle Kagekrummer,
som laa paa Dugen. Den rolige Mine, det soenkede
Blik og de sammenknebne Loeber, dulgte Bitterhed, Skuf-
felse og Fortvivlelse. Slaget var kommet hende saa ufor-
beredt, derfor traf det saameget haardere. Alt hvad hun
i den sidste Maaned havde haabet paa, dromt om, levet
for, var pludselig henveiret, blevet til intet, til mindre
end intet, hun rodmede nu derover. Da Claus fortalte
den sidste Historie om Oxetungen, reiste hun sig lang-
somt og fattet, tilkastede ham og Gudsonnen et Blik
fuldt af Kulde og kromket Voerdighed og forlod Vcerelset.
En Tjener meldte lidt efter, at Frokenen ikke kom ned
til Kaffen.
Claus Prytz tog usoedvanlig tidlig hjem om Aftenen.
Er De saa tilfreds? spurgte Blokker, da de kom uden-
for Karensdal.
Ikke rigtig tilfreds, svarede Claus, med sit poliske
Sm il. Jeg vilde nok onske, at Daniel kunde have vceret
med til den Middagsmad.
Noeste Dag reiste Blokker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
