- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
205

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter disse Ord gik han sin Vei, uden at vente
paa Svar. Udenfor Huset stod han stille og tovede lidt.
Da han saae Lyset blive toendt i Kvistvinduet, smilede
han tilfreds. Jeg skal ogsaa ned og sige Godaften til
Carsten, sagde han.
Det var en mork og raakold Aften. Oppe paa
Storgaden gik Tappenstreg med fuld Musik, Soldaterne
skyndte sig til deres Kvarterer. Paa den aabne Plads
foran Slottet blev der arbeidet ved Lys, i et af Troe-
skurene. De gjorde Ligkister derinde. Dreves gik ned
til Soen. Af og til vendte han sig om og saae tilbage.
Mollers Kvist viste ud mod Stranden. Lyset deroppe
broendte nok saa muntert. Det er min Fodselsdag,
sagde Dreves, han illuminerer for mig. Den Ene toen-
der Lygten, den Anden seer ved den. Det er moerk-
vcerdigt nok, men saadan gaaer det ofte her i Verden.
Nede ved Soen var Alting roligt, et enkelt Lys
blinkede over fra de smaa, hvide Huse paa den anden
Strandbred. Oppe fra Pynten skjelnede Dreves Rolf
Krakes sorte Skrog, og endnu loenger tilbage et svagt
Omrids af et stort Krigsskib, som om Eftermiddagen
havde lagt sig tilankers i Bugten. Soen skvulpede dorsk
og langsomt ind imod Stenene, af og til lod langt ude
en taktfast Lyd af Robaaden, som holdt Vagt. Den af-
brod Vildcendernes Nattero, og jog dem hen over Hav-
fladen i store Flokke, som trak ncermere ind under Kysten
Dreves sad og saae lidt paa dette. Han var kroben
i Skjul bag nogle Slaaenbuske paa den stelle Banke,
som Landet danner foran Sonderborg. Det blev ham
for koldt deroppe. Han gik ned til Stranden og leirede
sig i en Grusgrav, lidt tilbage for de Steen, Spise-
voerten nylig havde betegnet Vagtmesteren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free