Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
stoengerne i Vinduet, stak Noglen til Kamret i sin Lomme
og lagde sig ned i Halmen, med Sablen i Haanden og
Ryggen op mod Doren. Dennegang var det Dreves,
som holdt Lygten, og stod og saae til. Da Vagtmesteren
endelig havde ordnet alt og lagt sig til Leie, nikkede han
til Sergeanten og sagde:
Saa- skal I have Tak. Nu kan vi gjerne slukke
Lygten, jeg kan nok se at sove i Morke. Dreves onskede
Vagtmesteren en god rolig Nat og gik.
Jeg kan ikke udstaa Dreves, sagde Vagtmesteren til
sig selv; bestandig gaaer han og griner, som om han
gjorde Nar af mig. Det kan forresten voere det samme,
for dennegang skulde det da gaa forbandet til, hvis jeg
ikke tog Luven fra ham.
Under disse fromme Betragtninger sank Vagt-
mesterens Hoved ned paa Brystet, et langtrukkent og
brummende Aandedrag tilkjendegav lidt efter en dyb og
rolig Sovn.
Noeste Morgen blev Fangen bragt i Forhor. Olden-
berg havde skrevet en meget udforlig Melding om alt
hvad der var foregaaet. Nu ventede han ude i For-
salen, medens Auditeuren udspurgte den Fremmede. Idet
han stod og saae ud af Vinduet, kom Dreves ind ad
Doren. Dennegang var han ifort Uniform.
Naa! Der har vi ham min Sjoel igjen, sagde
Oldenberg. Hvad vil I? tilfoiede han hoit og barskt.
Bare hore lidt, hvordan det gaaer, og saa vidne, at
det er Vagtmester alene, der har fanget den lumske Morder.
Det kan sorsaavidt voere godt, at I kom, siden vi
maaske have Eders Vidnesbyrd behov.
Han er vel allerede gaaet til Bekjendelse? spurgte
Dreves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>