Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Fiskeren stagede Baaden ud i Dybet, til den var
flot, derefter tog han Plads paa sidste Tofte, saaledes
at den Anden kom til at sidde med Ryggen imod ham.
Begge roede, Soen var speilglat, ingen Vind rorte sig,
ZEnderne laa og klukkede omkring dem, selv Robaaden
fra Krigsskibene syntes at vcere forsvunden.
Den Sidstkomne var Boi Bendixen. Da de naaede
et Stykke ud paa Dybet, vendte han sig om og sagde:
Hvordan Djcevlen er det Du sidder og pjadsker,
David, kan Du ikke holde Aaretag?
Jeg har faaet min ene Haand skamferet idag,
mumlede David, den vcerker lige op til Axelen. Jeg
kan neppe troekke paa Aaren.
Saa lad os fare lidt med Lempe, sagde Skipperen,
det jager jo heller ikke, her er man da fri for at se dem
snuse omkring. Dertil svarede David intet, og Boi Ben-
dixen vedblev: Det har ellers voeret en droi Tour den
idag, de kunde have nappet mig, saa let som jeg kan
stikke en Dram ud. Men jeg flap dog fra dem igjen.
Hvordan bar I Jer ad? spurgte David hviskende.
Den Skurk, Moller, maa have snakket af Skole, for
de kjendte den hele Forklaring med min Svoger Carsten
udenad. At jeg kom i hans Sted vidste derimod Ingen,
Moller har aldrig seet mig, saa gav jeg dem en Sludder
for en Sladder, og dermed var det godt. — Aa, de
Danske! de Danske! tilfoiede han opromt, hvor de dog
ere tykho’dede og dumme. M an kan faae dem til at
tro alt, hvad det skal voere.
Det var jo rart! sagde David.
Jeg fortalte dem om min Jagt, som laa bag Bro-
agerland, at den var taget til Krigsbrug, at jeg gik og
sukkede efter Fragt, alle ynkede de mig, der var ikke En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>