Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Den Nat var det Sergeantens Tur, at holde Vagt
udenfor Boi Bendixens Kammerdor.
Ncrste Morgen kom Skipperen i Forhor, Dreves
fortalte, hvorledes alt var gaaet til, uden at forbigaa en
eneste Biomstændighed ved Sagen, Efterat have lokket
Fisteren David iland og overmandet ham, afgav han
ham til en Gendarm, som laa skjult bag Slaaenbustene,
oppe paa Bakken. Det var Oldenberg, som bragte Under-
retning herom. Vagtmesteren maatte altsaa vcere tilstede
i Krigsretten, og led her den Ydmygelse, at hore hvor-
ledes Sergeanten uafbrudt havde skuffet ham, og bestandig
benyttet hans Hjcelp til at staffe sig Seir.
Hvilke talende Blikke udvexlede ikke disse to gamle
Venner, uredens Auditeuren oplceste deres Forklaringer!
Hvad Boi Bendixen angik, forsogte han ikke lcenger at
noegte, alt og Alle vidnede imod ham.
Da Forhoret var endt, fulgtes Dreves og Vagt-
mesteren ud af Salen. I Forvoerelset stod Oldenberg
stille, vendte sig om mod Dreves og hcevede truende
Haanden mod ham, idet han udstodte et langtrukkent:
U — h!
Det var alt hvad hans dybe Harme i dette Oieblik
gav ham Luft til at sige.
Gamle Dreves smilede, dennegang en lille Smule
mere ondskabsfuldt end sædvanligt, stillede sig foran
Oldenberg, stemte begge Hoender i Siden, og spurgte:
Hvem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
