Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Parken, som omgav Herregaarden, dannede mod
Nordvest en stor Halvcirkel, indhyllet af et Moseland,
hvorigjennem der snoede sig en lille Boek, bevoxet med
Ror og Siv. Der lob en smal S ti mellem disse Moser
og Skovhegnet, som efter utallige Bugtninger endte ved
et Skovfogedhuus, der horte til Grevens Gods. Ved at
skraa igjennem Herregaardens Have, kunde man derimod
naae dette Huns i halv saa lang Tid, som der behove-
des for at gaa ad Stien.
Det var henimod Aften, da Flygtningen, anstrcengt
og pustende, kom ind i Skovfogedhuset, og bad om Lov
til at blive der Natten over. En gammel Mand med
et brunt og rynket Ansigt, hvidt Haar og kloedt i en
graa Loerreds Kittel, sad ved Bordet og trak Hylde-
blomster paa en Snor. En Kone spandt Uldtoier henne
ved Skorstenen. Det var Skovfogden og hans Hustru.
De saae lidt paa den unge Officeer, de anede at han
var i Nod.
Ja, vist kan I blive her, sagde Manden, naar I
vil tage tiltakke med Leiligheden.
Konen gik ud i Kjokkenet og hentede et gammelt,
stort Rugbrod, en Smorkop og en Surmelksost og satte
det for Officeren.
Hvor kommer I fra? spurgte Manden og tilfoiede
strax efter, da den Anden lod til at betcenke sig paa
Svar: det kan da forresten voere mig det samme.
Jeg kommer sidst oppe fra Herregaarden, svarede
Officeren, men der havde de ingen Plads til mig.
Det er rimeligt, sagde Skovfogeden, I taler Dansk,
ligesom vi Andre, og Excellencen vil helst have, det skal
gaae paa Tysk. Han er blevet til et helt andet Men-
neske, siden han mistede den Son. Motter! har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
