- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
229

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229
ophoiede og seirrige Udtryk, og lod Beskueren se ind som
i en anden Verden, hvor alt var lysere, hvidere, bedre,
og som i noeste Secund vexlede og udtalte en barnlig
Tro, over hvilken endnu ingen Skuffelse og ingen Tvivl
har aandet, en Inderlighed, en Tillid, der i Kjoerligheden
kun finder Poesi, i Lidenskaberne Uforgoengelighed, Haab
og Sollys, Duft og Lykke i alt, en Freidighed, der trodser
hele Verden, fordi man er sig sine Handlingers Reenhed
bevidst.
Og hele denne Ungdom, der lovede saa uendelig
megen Lykke, og selv kun fandt saa liden, denne yndige
og straalende Skjsnhed, for hvilken Alverden bsiede sig,
den ligger nu indesluttet i et Lagen, forvaret sex Fod
dybt under Jorden.
Hun sad altsaa i Bondekonens hoiryggede Stol,
medens den gamle Skovfoged stod med Huen under
Armen og betragtede hende, og Konen holdt den Frem-
medes Overfrakke bag sig, for at skjule den, medens den
gamle spraglede Jagthund laa og logrede foran hendes
smaa Fodder. Hun selv saae omkring sig, noersynet som
hun var, enten af Naturen, eller blot as Lyst til at voere
det, og anede ikke, at den fremmede Officeer i neppe tre
Skridts Afstand, stod boiet over mod Doren i Kammeret,
og kiggede igjennem Noglehullet og betragtede hende med
en Opmærksomhed, for hvilken hun sandsynligviis ikke
vilde have funden den ringeste Deeltagelse, hvis den
havde voeret hende bevidst.
Hvad er det saa, I to Gamle loegge Raad om?
gjentog hun efter nogen Tavshed. Voer saa god, frem
med det.
Aa, vi talte kun saadan hen i Vind og Veir, om
hvad der faldt os ind, svarede Konen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free