- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
241

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241
og der kom sjelden Nogen af Herregaardens Folk derover.
Hun forte Officeren ind i det inderste Vcerelse, redte ham
et Leie, og forlod ham, med Lofte om at komme igjen
den noeste Morgen. Derefter blev han alene.
Stuen, han befandt sig i, havde lo Vinduer. Det
ene vendte ud mod Skoven. Gjennem en udhugget Gang
mellem Troeerne saae man i lang Afstand ned til Soen.
Det andet Vindue vendte op mod Herregaarden. Maanen
skinnede ind i Stuen, paa de hvidkalkede Voegge, loengere
tilbage glimrede Havfladen som flydende Solv, Aftenen
var stille, ingen Vind bevoegede Lovet. Dybt inde i
Skoven slog en Nattergal nogle Triller, blev troet og be-
gyndte igjen. Sanct Hansdag var forbi, det er Sangens
Termin for Fuglene. Flygtningen stod en Tidlang og
saae ud i Haven. Noget tilbage paa hiin Side Gron-
pladsen laa Herregaarden. I et af Stueetagens Voerelser
stode Vinduerne aabne, flere Skikkelser bevoegede sig inden-
for, men Afstanden var for stor til at iagttage dem. Det
var hende, som havde boet i hans Sjoel, siden det forste
Oieblik de modtes, hende, som havde bragt hans Hjerte
ud af dets soedvanlige Slag og hans Tanker til at
svoerme om, som vilde Fugle, der ikke kunde finde Ro
eller Hvile. I lang Tid blev han staaende bag Vin-
duet, stottende Panden mod Posten og stirrede over mod
. Lyset.
Jeg ligner Moses, sagde han til sig selv, og smi-
lede ved denne Tanke. Jeg staser paa Bjerget og stirrer
ind i det forjettede Land, uden dog nogensinde at faae
Ret til at betroede det. I ethvert Tilfoelde har man
da Lov til at tage det i Oiesyn, lidt noermere. Med
denne Beslutning lukkede han forsigtigt sit Vindue, og
sneg sig igjennem Frohuset, ned i det Fri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free