- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
248

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248
Kunne saadanne modige Krigsmomd vcere bange?
spurgte hun, De er altsaa feig?
Ja, det kan gjerne voere, sagde han, hidtil har jeg
dog aldrig hort Nogen sige det om mig. Maaske er
jeg seig. Jaften skal jeg reise min Vei, det lover jeg.
Tillad blot, jeg tover her saalomge.
Hun stod og saae lidt paa ham, men svarede ikke,
og drog sig tilbage under en ncesten umoerkelig Boining
med Hovedet. Udenfor gav hun sig i Samtale med
Skovfogedkonen, som havde staaet ved Doren og hort
alt. Lidt efter gik hun igjen. Af det, hvad hun havde
sagt, var der ikke et Ord, ikke et Blik, eller et Tonefald
i hendes Stemme, hvoraf han kunde ose det ringeste
Haab, og dog var Doren neppe lukket igjen, for han
syntes at juble over sit Held og velsigne dette Mode.
Hvad der nylig havde virket forstyrrende i hans Trom-
mes unge Billede, blev atter til Harmoni, han toenkte
ikke paa dette overmodige og fornemme Udtryk i hendes
Dine, men hvorledes disse Oine vilde kunne straale og
lyse, naar Kjcerlighed oplivede dem, han horte ikke den
spottende Tone, hvormed hun havde anklaget ham, men
toenkte paa, hvor blid og sorgmodig denne Rost havde
klaget forleden Aften.
Om Eftermiddagen kjorte Greven og Comtessen ned
til Gaardmanden paa Sletten. Fire fyrige Heste trak den
lette Vogn. En Ridekncegt i blaa Troie og hvide Skind-
buxer jog afsted foran dem. Skovfogedkonen stod i Vin-
duet og saae Herskabet stige i Vognen. Da de kjorte
forbi Frohuset, nikkede Julie op til den gamle Kone.
Greven sad lamet tilbage paa Scedet og stirrede frem
foran sig, kold og ligegyldig. Hans Ansigt var norsken
ligesaa blegt som det stive, hvide Halstorklcede han bar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free