- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
254

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254
Nyheder. Ungdommen sad paa Boenke langs Voeggene,
Gulvet i Midten var tomt, man ventede endnu paa
Spillemandene for at Dansen kunde begynde. Af og
til saaes Gaardens Piger, som vare beskoeftigede med
at tilberede Aftensmaden, komme tilsyne i Indgangen
til Laden, eller i et Vindue, hvortil de krob op paa en
Stige ude fra Gaarden, for at se, hvor smukt Selskabet
tog sig ud. Mellem disse stak af og til lille Sidsel Yve
sit ondskabsfulde Ansigt frem. Han havde endnu ikke
forvunden sin Sorg over den afskyelige Rover, som
stjal hendes saa moisommeligt erhvervede Foder til
noeste Dag.
Saaledes stod det til, da en ung Karl styrtede ind
i Laden, klappede i Hcenderne og raabte:
Nu komme vore Musikanter.
Dette Budskab blev modtaget med almindelig Jubel.
Strax efter viste tre Mcend sig i den aabne Port. Den
Ene bar en Violoncel og en Pakke Nodeboger, den Nceste
var Skovfogeden. Sidst kom Flygtningen, med sit Klap-
horn under Armen, og et Blik og en Mine, saa freidig,
som han altid havde hort hjemme mellem det Selskab,
hvori han nu befandt sig. Idet de kom forbi Greven,
boiede de sig og hilste, derefter gik de op paa deres
Plads. Flygtningen blev lidt tilbage, af en Hoendelse
eller med Forsoet. Efterat han havde hilst Greven, boiede
han sig atter for Comtessen, smilte og saae fast og ufra-
vendt paa hende. Dennegang var det Julie, som slog
sit Blik til Jorden, med en dyb og levende Overraskelse,
som hun i de forste Oieblikke ikke var istand til at be-
kcempe. Da hun atter saae iveiret, sad han oppe paa
sin Plads, mellem de to Andre, og fra nu af lod det
til, at hun ikke mere viste den tidligere Opmærksomhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free