- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 2. Krigsbilleder /
263

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263
Det var ham. Grevens Folk sogte efter nede i
Skoven, forgangen Aften. Siden den Tid har han boet
i det lange Frohuus med de blaa Stolper.
Er det vist? spurgte Forstjunkeren ivrigt.
Sidsel grinte. Jeg har seet ham sidde og glane ud
ad Vinduet, og i Fredags Aftes, da jeg gik op i Haven,
for at se, om der ikke var falden et lille 2Eble ned, kom
han listende langs med Groespladsen, ganske forsigtig,
over ad Slottet til. Faaer jeg saa den Sssling til en
Strut?
Forstjunkeren stod og betoenkte sig lidt. Hvor bleve
de to Gendarmer af, som kom ridende herind til Gaarden
i Morkningen? spurgte han.
De sidde ovre i Folkestuen og drikke Punsch og
spise Mbleskiver, sagde Sidsel.
Kald paa dem, men lad Ingen moerke det.
Sidsel tog sine store Sko i Haanden, slog ud til
Siderne, og gallopperede barbenet over Gaarden. Forst-
junkeren blev holdende i dybe Tanker udenfor Porten.
Den lille Pige kom strax efter tilbage med begge Gen-
darmer. I Begyndelsen kostede det Moie at doempe
deres hoirostede Tale, deres Latter og overgivne Adfoerd
vidnede desuden om, hvor stort Behag de havde funden
i Gaardmandens Punsch. Samtalen mellem dem og
Forstjunkeren blev dog fort i et saa doempet Sprog,
at det ikke var muligt for den lyttende Sidsel, at hore
noget. Lidt senere stege Gendarmerne tilhest og forlade
Gaarden.
Da Forstjunkeren drev sin Hest fremad, greb lille
Sidsel den i Toilen og raabte: De glemmer min Sos-
ling, maa jeg bede om en Sosling til en Strut.
Gaa Fanden i Vold! svarede Forstjunkeren og
Krigsbillcder. 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/2/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free