Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
almindelige Tavshed paatrcengte sig Strandroveren, hans
Lceber bevcegede sig til et S m il, hans haarde Trcek an-
toge et venligere Udtryk. Pludselig vendte han sig om
mod det unge Menneske, der ubevcegelig var bleven paa
samme P let som for. Jorringer lagde sin Haand paa
hans Skulder og sagde:
„N aa, ikke forknyt, P oul! har Noessekongen domt
D ig til S traf, saa faaer D u at lide den som en Mand.
Om et P a r Dage v il alt vcere forvundet igjen.
„J a , men Skammen, Jorringer, den regne D u
ikke for intet."
„M a n maa vcere lydig, Poul, og D u har forseet
D ig. D u skulde komme ombord ved Solnedgang, og
v i ventede efter D ig t il henimod M idnat. Jeg har
ogsaa tidt nok raadet D ig fra at blive ved at fare med
Noessekongen, det er intet Liv for D ig , og hvis D u
vilde folge m it Raad, toge v i O rlov, naar vi nu komme
til Skaanes Kyster; deroppe findes gjoeve Somoend, oerlige
Folk tillige, mens man her . . ."
„N ei, Jo rrin g e r!" svarede P oul; „D u holde mig
dette tilgode, hvis han lader mig binde, og hver Dag
tilfoiede mig den storste Spe, som et Menneske kan
overgaa, jeg blev dog hos Noessekongen og tjente ham
alle mine Dage."
„M e n hvorfor da?"
„H vo rfo r!" gjentog Poul nolende, „fordi jeg holder
af Einer Tranes Datter, den smukke, lille Ane."
„Jeg har spurgt det," svarede Jorringer smilende.
„M en hvad tykkes Noessekongen derom? Lider han din
Beilen?"
„H an har ikke forbudt det, skjondt Ane er af bedre
Vilkaar end jeg. Give til Gud i Himmerig, at jeg blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
