Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
loenger din Hjcelp. Det er, som jeg tcenkte. Doren
til Svalen staaer paa Klem, og jeg seer Lys inde i
Kammeret"
„Den rare Pige!" ytrede Svenden, „hun venter
altsaa den strenge Herre?"
„J a , det kunde vel voere saa," svarede Ridderen.
„ I det mindste maa D u tilstaa, at hun ikke kunde have
truffet bedre Forberedelser til mit Komme."
„E ia !" sagde Gottfried. „M a n skulde dog mindst
tro sligt om den adelige Jom fru, hun som er saa stolt
og hoffeerdig."
„J a vist, D u har sagt det. Hun som er saa stolt
og hoffeerdig skal imorgen takke Gud, hvis jeg v il ved-
kjendes hende. Men gaa nu. Tiden er knap. Det lysner
alt i Ost.
„God Lykke! for ikke at sige god S o vn !" hviskede
Svenden, og bortsjernede sig ad den samme Vei han nylig
var kommen. Ridderen blev skånende nogle Oieblikke, som
om han overveiede, hvorledes han bedst skulde naae op til
Svalen. Derpaa listede han sig hen mod Huset.
Manden, som laa skjult i Buskene, havde hort hvert
Ord as denne Samtale. Hans Oine syntes at trcede ud
as deres Hulninger, hans hele Logerne skjoelvede.
Da Ridderen gik hen tilHavedoren, der var bleven
staaende aaben efter Christine, reiste han sig sagte og
ubemcerket op fra Jorden, og listede sig efter ham.
Im idlertid saae man af og til et G lim t af Chri-
stines hvide Kjole, dybt nede i Alleen. Enkelte Gange
noermede hun sig den aabne Plads soran Borgen, men
bestandigt fik Ulriks Bonner og Overtalelser hende til at
vende tilbage igjen.
Natten var smuk og stille, Trceernes Lov bevcegede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
