Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
„H vorfor gjor Marsken det da ikke selv af med
hende?"
„H an faaer vel lade det voere, min brave Mand,
siden Christine er en adelig Jom fru og har mcegtige
Frcender i dette Land."
„G o d t!" udbrod Landsekuregten med et Hovednik.
„Jeg skal tcenke over den Sag. Lad os nu komme af-
sted; det skader vel ikke, at tage et Par Kammerater
med. Hvorhen ere Flygtningene dragne?"
„Jeg toenker, de ride om ad Helleborg M olle, siden
det er den ncermeste Vei til Palsgaard. Drengen her-
kan give Eder Besked, og naar I holde Eder skjulte
nede ved Aaen, ville I voere sikre paa dem. Men agt
vel paa Vadestedet, der sorer udenom Broen. Jorringer
er godt kjendt med Veien, og slig listig Roev holder
haardt at fange."
„Hvad Djoevelen bryder jeg mig derom," svarede
Landsekncegten, medens han tog sit Pandser op fra Krogen
og spoendte det fast. „Jeg v il slaaes med Jorringer, det
er det hele. Resten giver sig som bedst den kan."
Lidt senere steg Ubbe og to af hans Kammerater
tilhest, og rede i hurtigt Trav ind over en Gjenvei, der
forte til Helleborg M olle. Totting saae dem forsvinde
med et tilfreds S m il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>