Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
„Hvorledes gik det Ing er siden?" spurgte Christine.
„H un cegtede Broderen, og saa lob de bort med
hinanden."
„M e n det er jo afskyeligt."
„A a ja og nei tillige, som man v il tage det. Jeg
kjender lidt til begge Brodre; den Anden er endda ikke
saa slem; han meente det godt med Inger, og har siden
holdt hende i Tugt og 2Ere. Det er ogsaa en modig
og uforsagt Mand, det maa man lade ham; og gjorde
han ondt mod Alrik, saa har han siden selv faaet sit
Kors at boere paa. M en seer I , hvor det lysner der-
henne! Nu ere vi ved Enden af Skoven, og ret ud for
os have v i Helleborg M olle."
Jorgen og Christine noermede sig den opstillede
Foelde.
Ubbe havde allerede lcenge hort Lyden af Hestene.
Han gav sine Kammerater et Tegn, og krob frem fra
Bustene. Vinden var imidlertid bleven stoerkere; den
drev Taagen i Veiret, og soer med en sorgelig Tuden
hen over Lovet af de visne Buske ude paa Sletten. A f
og til saaes en svag Lysning paa Himlen af Maanen,
der skinnede mellem de forbiflyvende Skyer.
Da Jorringer havde naaet Udkanten af Skoven,
standsede han Hesten og lyttede. Christine saae over-
rasket op til ham, og spurgte om Aarsagen.
„ T y s !" voer lidt stille, horer I ikke Viben derude
bliver ved at skrige, mens hun flagrer frem og tilbage
over Sletten?"
„J o ," sagde Christine, „men hvorfor skulle vi standse
derfor?"
„D e r maa voere Nogen nede imellem Buskene,"
svarede Jorringer dcempet og rolig, „fo r i denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>