Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Hvem af Jer v il gaa i mit Sted iaften og slaaes med
Marsken?"
Ridderen lod sit B lik glide hen over Forsamlingen,
men saa stor var Frygten for Ludvig Albertsen, og hans
Mod og Mandhaftighed saa bekjendt, at Ingen i hele
Kredsen vovede sig til at optage Handsken.
Christine havde vceret tilstede under disse Forhand-
linger. Hun sad paa en S to l ved Alriks Hovedgjoerde,
og lyttede med spoendt Opmærksomhed paa alt. Sagen
angik jo hende mere end de Ovrige.
Da hun bemoerkede de dybe Rynker, der lagde sig
over Alriks Pande ved Svendenes Tavshed, reiste hun
sig op af Stolen og sagde:
„Den v il jeg kysse paa Mund og paa Haand, som
bringer S eir fra Kampen, og synes Eder denne Lon at
voere for ringe, saa v il jeg hcenge min Guldkjoede om
hans Hals og give ham mine gyldne Orensmykker tillige."
Endnu medens hun talede, opstod der Larm i M a n -
denes Kreds; en hoi Mand, voebnet med et Kyrads og
en Stormhue, troengte sig frem til Christine og sagde:
„H il voere Eder, Christinelille! I beholde selv Eders
Kjcede og Smykker; men den forste Lon, som I bod, vil
jeg med Guds Hjcrlp fortjene mig, siden Ingen af de
mandhaftige Svende i Kredsen endnu ere komne mig i
Forkjobet."
Det var Forringer, som talede. Hans Kinder gls-
dede og hans Oine funklede, medens han halv undseelig
stod foran hende og Alles Blikke hvilede paa ham.
„D u , Jorgen!" udbrod Christine, i hoi Grad over-
rasket. „D u , som ellers pleier at voere — saa fredelig?"
„ I maa ikke reent mistvivle om m ig," sagde S o-
manden venlig, „siden det var en stor Mand, der lcerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>