Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Alriks Vcerelse. A lt var roligt og stille i Kammeret.
En lille Lampe stod paa Bordet, og kastede sit Lys hen-
over Loiboenken, hvor A lrik laa og sov. Jorringer holdt
det for Synd at voekke ham, og satte sig paa en S to l i
Forvcerelset, i den Hensigt at vente til Ridderen vaagnede.
Der gik en T id bort saaledes. Den forrige Dags
Anstrengelser havde udmattet Jorringer. Hans Dine
sank til, og det varede ikke loenge, for han faldt i en
tryg Slummer. Doren til Veerelset havde han ladet
staa paa Klem, da han gik ind ad den.
D a Tyskerne kom op paa Gangeir udenfor Ridde-
rens Vcerelser, standsede de og lyttede.
M an horte Jorringers dybe Aandedrag indenfor,
og soae det svage Skin af Lampen.
„F ire mod E n !" hviskede Totting, idet har: gjorde
sig Umage for at skjule en vis Zitren, der overfaldt ham
ved Tanken om dette afgjorende Dieblik. „D et synes
mig at voere rrok! Jeg v il tage Post her ved denne
D or, at Ingen skal komme ham tilhjoelp, medens I ere
derinde. Og nu til Voerket!"
Tyskerne stodte Dorer: op og traadte ind i Kammeret.
I samme Dieblik slog Jorringer Oinene op. Da
han saae de fire Mcend troede ind og horte paa Klangen
af deres Plader, at de vare bevcebnede, anede han, hvad
der forestod, han slog Doren til Alriks Voerelse ilaas og
sprang derpaa behjertet hen til Vcrggen, hvor der hang
et bredt og gammeldags Slagsvcerd.
Voebnet med dette stillede han sig midt for Doren
og spurgte Tyskerne, hvad de vilde.
„Guds D od !" raabte den Ene. „Mennesket er
vaagnet. — Nu, saameget desto bedre."
„Jeg fornemmer paa Rosten, at det er D ig, Ubbe!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>