- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
15

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15
som idag," tcenkte han, „skjsndt han vilde dolge det for
mig. Han ligner sig dog altid selv, nu voelger han Veien
ned mod Sveiboek og Bogedal, for at jeg skal drage ind
ad Silkeborg til, hvor de fleste D y r findes."
Med disse Tanker gik Jakob ind i Skoven. Han
forlod Veien og fulgte de mange bugtende Hulninger,
som en Stroms Vande eller en Jordrevolutions Scenk-
ninger har frembragt overalt i denne Egn, og hvis skarpe,
kantede Sider Tiden forloengst afbrod, idet den bedoekkede
dem med et hoit Lag Lyng eller Blaabcerbuske. Efter-
haanden som han skred frem tiltog Skyggen og den
fugtige Friskhed inde i Skoven, en dyb og uafbrudt Fred
hvilede omkring ham. Gjennem denne hoie og langstrakte
Hooelving, hvis friske og glindsende Lov syntes ubevæge-
ligt som Metalblade, formanede kun en enkelt Solstraale
at troenge sig. Idet Lyset naaede Jorden, kastede det et
bestemt og farverigt Skoer hen over Bregnerne eller det
gulrode Okkersand, gjennem hvilket Troerodderne paa flere
Steder stode frem, som Benene af et sletbegravet Skelet.
Myggene summede, en Solsort sad og kvidrede mellem
Grenene af en udgaaet Bog, det mcegtige Troe med dets
knudrede Bark og boiede Grene, fra hvilke lange Trevler
hvidt M os hang ned mod Jorden, tog sig ud paa dette
Sted som en gammel Koempe, der lytter til et Barne-
eventyr. Alle disse Billeder glede forbi Skytten, uden
at fremkalde noget Indtryk paa ham, han glemte Tiden
og hensank i Tanker, medens lyse og venlige Billeder
opstege i hans Sjoel. Da han omsider vaagnede, var
Solen sunken et godt Stykke paa Himlen, han lyttede,
speidede, sogte at opfange enhver Lyd med den Sikkerhed
i B lik og Horelse, der er Joegeren egen, derefter ilede
han hurtig fremad for at indhente det forsomte. Foran

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free