Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
havde aldrig havt en egen V illie, bestandig maattet ad-
lyde en Andens og omsider levet sig ind i denne T il-
værelse, som Muslingen i sin Skal. Dagene i hendes
Liv vare gaaede bort, som Skibet paa Havet, uden at
efterlade noget Spor. Hun trcengte desuden ikke til
Faderens Formaning, hun og Jakob havde allerede loenge
forstaaet hinanden, uden at have nogen M rin g behov.
Jakob vedblev at komme i Gunders Huns, om Foraaret
ploiede han Marken, om Efteraaret fulgte han med
Fogden paa Jagt og Skovhugst, Gunder modtog enhver
Tjeneste som noget, der ikke kunde voere anderledes. „D e
have godt af at arbeide, de unge Knoegte," sagde han,
„for at vi ZEldre kunne hvile os lidt. Da de vare
smaa, arbeidede vi for dem."
Omtrent et Aar efterat Salomon var forsvunden,
kom en Bissekroemmer ned til Skovfogden. Han satte
sin Varekiste ved Doren og hilste paa Anna, Jakob og
Gunder, som gamle Bekjendte. Det var en lang og
smalskuldret Mand nred smaa, levende og poliske Oine,
koparret, lyshaaret, hoflig, smilende og opmcerksom
mod Alle.
„S id ned, Mikkel Hollesen," sagde Gunder, „og
fortcel os, hvordan I har det, siden sidst?"
„Jeg har det, som man kan i disse strenge Tider,"
svarede Krcemmeren. „Ja , man behover ikke at sporge,
hvordan De har det, Lieutenant, for jeg synes. De seer
yngre ud for hver Gang vi modes, og det gjor den lille
Jomfru Ane rigtig ogsaa."
„Hvorfor Fanden kalder I mig Lieutenant?" spurgte
Gunder med sit venligste S m il, „jeg har nok vceret S o l-
dat, men bragte det ikke videre end til Sergeant."
„Ikke det? da har jeg dog talt med Controlleuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
