Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Dine straalede, idet han lagde sin Haand paa Broderens
Skulder og ufravendt betragtede ham, hans Lceber smi-
lede, og hans Stemme besad en uendelig Blodhed, idet
han talede.
„J a vist!" udbrod han, som S var paa en M rin g
af Salomon. „H er er meget forandret. Annas Fader
dode ifjo r."
„Gjorde han det."
„V o r Fader er ogsaa dod, S alm on!"
„J a , jeg veed det nok."
„H vor han lomgtes efter D ig paa sin Sotteseng,
og spurgte om D ig. — Ak, lille Broder! hvorfor kom
D u ikke, hvorfor skrev D u dog aldrig et Ord til os?"
„Jeg var langt borte dengang," svarede Salomon.
„Jeg drog til Vestindien strax efter at jeg var kommen
i Krigsstanden. Der fik jeg meget at tage vare paa.
Siden jeg ikke mere kunde gjore noget for mig selv, hen-
gav jeg mig med Liv og Sjoel til Andres Tjeneste."
„A a, fortoel os lidt om hvordan det er gaaet D ig ,"
bad Jakob. „ I hele Verden er der Ingen, som tager
saamegen Deel i din Lod, som vi T o."
„Hvad skal jeg sortoelle D ig, Jakob? Jeg har
tumlet mig omkring, som jeg kunde bedst, altid paafcerde,
altid tilrede, jeg har koempet, jeg har seiret og flygtet,
men jeg kunde dog aldrig flygte for mig selv. Alle de
Rynker, D u her seer i m it Ansigt, ere M inder om
Sorger, der nu ere begravne i Forglemmelse, ligesom
den Dode i sin Kiste."
„Hvad D u maa have lidt," hviskede Jakob, idet
han boiede sit Hoved over mod Salomons.
„A a, ikke mere end Folk i Almindelighed. Sorgen
kommer jo til os Alle, til Den som haaber, og til Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>