- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
36

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
skjellige Folelser, han i dette Oieblik var et Bytte for,
havde intet Ord, ingen Lyd til deres Udtryk, de kom
og svandt i Tavshed, useete og ubegrebne, de syntes
ogsaa efterhaanden at finde deres Forsoning, idet hans
B lik faldt hen paa Vuggen, hvor den lille Dreng sov
og i Dromme strakte ham sine Hoender imode og smilede
til ham, mild, fredelig og forklaret, som kun B orn kunne
smile. Hans Ansigts Udtryk forandredes ved dette Syn,
det koempede et Oieblik, ligesom Morgenroden, mellem
Lys og Skygge, derefter sank han ned foran Vuggen,
boiede sig over den og kyssede den Lilles Pande. Op-
roret i hans Sjoel var tilende, han havde atter stridt og
atter seiret. Medens han fast og ufravendt betragtede
Barnet og sogte efter Troek, som han ikke kunde finde,
gav denne dybe og heftige Smerte Plads for en blod og
vemodig Stemning, under hvilken hans Sjoel syslede med
Billeder og Tanker, der lode ham glemme Oieblikket og
alt omkring sig. D a Lyden af Jakobs Skridt atter
kaldte ham tilbage til Virkeligheden, saae han med et
Suk og et S m il, hvor uhyre en Stroekning hans Fantasi
under denne Tavshed havde gjennemvandret.
En halv Tim e senere sad Salomon tilhest og red
bort fra Gaarden. Id e t de skiltes kastede Anna sig til
hans Bryst, der var noget, hun vilde sige ham, et Onske,
en Bon, en Tak, Gud alene veed det, thi hendes Stemme
kvaltes, idet hun sogte efter Ord, hun skjulte sit Hoved
ved hans Skulder og holdt ham groedende omslynget
med begge sine Arme. Salomon smilede, i dette Oieblik
var ethvert Udtryk af Kulde og Strenghed forsvundet as
hans Aasyn, han lagde sin Haand paa hendes Hoved
og sagde:
„G ud velsigne Jer begge To. Hvad Sorg jeg har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free