- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
51

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

51
stemte, som Bolgerne i et oprort Hav. Han horte ikke,
at Doren nedenfor blev aabnet, lagde ikke Mcerke til en
Silkekjoles Raslen og de flygtige T rin , som ncermede
sig fra Trappen. Comtessen vendte tilbage, hendes
Dine modte igjen den samme Skildvagt som for, denne
Gang tilsyneladende uopmoerksom for hende. Hun berorte
hans Skulder med Viften og udbrod:
„E n Skildvagt bor aldrig sove paa sin Post."
Denne svage Berorelse syntes ligesom at elektrisere
ham, han soer iveiret, hoevede sit Hoved, hans Blikke
yraalede, medens hans M iner og en ydmyg Boining
med Hovedet paa samme Tid bade om Tilgivelse for
hans Dristighed, idet han svarede:
„N ei! aldrig sove, isoer naar Virkelighedens Billeder
overgaa Drommens."
Damen lod ikke til at have hort hans Svar, hun
git ham forbi, aabnede Doren til sit Voerelse og for-
svandt bag denne. Poul blev staaende og saae efter
hende, derpaa begyndte han at skride op og ned i Kor-
ridoren, saaledes at han hver Gang kom et lille Skridt
noermere hen mod Doren. I den Tavshed, som nu
omgav ham, horte han Lyden af enhver Bevoegelse
indenfor, af Skuffer, som bleve udtrukne, af Fodtrin og
doempede Stemmer, lidt efter ophorte ogsaa disse, han
standsede, boiede sig over mod Doren, men horte intet
mere. Han blev loenge staaende, tavs og fortabt i denne
Aftens Hoendelser. Nattens Stilhed udbredte en egen
Ånde over disse Dromme. En ny og uformodet Verden
syntes at aabne sig for ham, et Lynglimt var faret hen
over hans Tilvoerelse, det var kommen og svundet igjen
i samme Nu, men havde dog som Lynet efterladt sit
Moerke over den Egn det hcergede.
4 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free