- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
58

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
Saa faaer Vorherre at tilgive dem deres Synd, svarede
Soldaten, for jeg kjendes ikke ved min Sloegt paa Fjen-
dens Side. — Efterhaanden son: vi ncermede os Lands-
byen, fik alt et livligere Udseende, og Stilheden ophorte
omkring os. Kavalleriet jog forbi Regimentet, Jorden
gav Gjenlyd under Hestenes Hove, nede i Sydvest horte
vi Hornblæsernes Signaler fra et andet Regiment og
de forste Gevcerskud, der i denne Afstand lode som nnar
Haglen ’alder paa et Bliktag. Derimellem blandede sig
i stedse kortere Mellemrum de dumpe D ron af Kanon-
skud, en tyk, hvid Nog hvirvlede som smaa Skyer over
de spredte Kjceder, vi noermede os hurtigere og hurtigere,
min Mngstelse forsvandt, jeg grebes af en forunderlig
Fred, det var for mig, som om mit S yn blev klarere,
m it Bryst mere frit, jeg toenkte paa den: derhjemme, paa
Gud og paa Hende, og saa fremad; Trommehvirvlerne
hilse os. Hornene bloese bestandig „avanceer," som om
de smaa Fyre ikke have loert andre Signaler, Tilraab
lyde, Adjutanter sproenge forbi os med Hestens Bug
henad Jorden. Gevoerkuglerne pibe med deres klagende
og eiendommelige Lyd, de skrattende Granater rode Jorden
op omkring os som Plovfurer. Det lyner bag Hoekken,
Krudtrogen skjuler Udsigten, Gjcerder og Hegn kvadrere
Markerne foran os. Brodre droeber Brodre, man husker
det blot ikke lcenger. Himlen er graa, Luften er kold,
det stovregner, men vi have for travlt paa Jorden til
at tcenke paa, hvad der foregaaer i Himlen. Nu har
vore Struber Toner og vort Bryst faaet Luft, Fjenden
viser sig, naar et Vindstod spreder Krudtrogen, se vi ham
drage sig tilbage. Skridt for Skridt. I den samme
Aabning kommer en Skov af Bajonetter tilsyne, af
Hjelme og Kompagnifaner, imidlertid gaaer det fremad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free