- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 4. Medens de kæmpe /
103

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
selv ikke havde Evne til at fode os lcenger, vi flede og
troellede for Andres Fordeel og for den samme Lon, som
de gave deres Kreaturer: for Foden. Lige til denne Dag
have vi ikke vceret istand til at spare mere sammen, end
de femten Daler Courant, som vi gave ud for Baaden,
med den skulle v i nu begynde at arbeide paany, og saa-
dan maa vi fare fort vor hele Levetid, til vi blive
gamle og ikke have Kroefter til at virke loenger, saa
soette de os ind i et Fattighuus, som de gjorde ved vore
Foroeldre, og give os Lov til at stavre omkring med en
Stok og en Leerpotte, for at tigge Foden hos dem, vi
have hjulpen til at berige, mens v i vare unge. Ja,
D u leer, Jorgeu, men hvad jeg siger staaer ved M agt
alligevel. Hvis en fattig Karl som jeg, blot kunde for-
tjene sig saameget i sin Ungdom, at han havde tilstrække-
ligt at tage til, naar han blev gammel, saa var det sin
Sag; hvis vort Arbeide kunde bringe saameget tilveie,
som det har indbragt ham, der eier det store Skib hist-
ude, eller som Herremanden nede paa Aabjerg, der ikke
tager sig andet for, end om Sommeren at drive omkring
paa Marken, med Hcenderne paa Ryggen og Merskums-
piben i Munden, og om Vinteren at sidde hjemme i en
varm Kakkelovnskrog og spille Polskpas med de fremmede
GjLster, der besoge ham. Ak Jorgen, Jorgen! hvem der
dog kunde komme saavidt, at man engang fik Toilen i
Haanden, istedetfor bestandig at boere den i Munden."
Jorgen trak paa Skuldrene og smilte. Lidt efter
saae man de to Fiskere Arm i Arm vandre ned til
Landsbyen Voederso.
Henimod Aften forandredes Veiret, Luften blev sky-
fuld, endnu for Solen gik ned havde hele Kysten antaget
et Udseende, der var saare forskjelligt fra den fredelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/4/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free